16. dec 2021

Julesjov i 60+

Julesjov i 60+

Torsdag d. 16. december var der inviteret til julesjov i BTK
Grenå’s 60+ afdeling. Der var lagt op til en doubleturnering
og seksten friske motionister havde tilmeldt sig . Efter
lodtrækning var der dannet otte makkerskaber , som gik i
gang med at afvikle turneringen på fire borde. Efter mange
spændende kampe blev fårene skilt fra bukkene og man
fortsatte herefter i A og B slutspil.
Dette resulterede i, at vinder af A-slutspillet blev Leif
Sander og Bjarne Munk, mens Søren Kjær og Poul Elsborg
snuppede andenpladsen.
B-slutspillet blev så tæt at Per Jørgensen/John Østergaard
og Poul Hansen/Hans Andersen delte førstepladsen.
Efterfølgende var der præmieoverrækkelse. De fine
præmier var sponseret af klubben.
Planen var at man efter spillet skulle have afholdt
julefrokost i Golfcafeen, - men coronaskrækken bevirkede
at man valgte at aflyse denne ellers muntre begivenhed.
Afdelingen har nu helt genvundet fordums styrke siden
coronanedlukningen for et år siden. To gange om ugen
mødes man til munter fællestræning i Grenå Idrætscenter
og afdelingen rummer pt. over tredive medlemmer.