Jyske Mesterskaber.
Jyske Mesterskaber.
Lørdag d. 11. og søndag d. 12. januar deltog BTK Grenå med seks deltagere i de
jyske mesterskaber for ungdom og senior. Mesterskaberne blev afviklet i Tilsthallen
og BTK Grenå høstede seks fine medaljer.
Emil Nielsen hentede om lørdagen en sølvmedalje i junior B-rækkens b-slutspil.
Søndag formiddag blev en stor triumf, - da Emil sammen med Mia Thomsen Esbjerg
vandt guld i Ungdom C mix og ligeledes guld , - sammen med LeoVedersø BTK
Grenå i herredouble U21 B.
Søndag eftermiddag hentede Emil sin fjerde medalje ved mesterskaberne, da det blev
til bronze i U21 C.
Efter formiddagens flotte guldmedalje i doublen fortsatte Leo de fine takter over
middag i Senior 4.
Leo gjorde rent bord i indledende pulje med tre sejre, - fortsatte det fine spil i
ottendedelsfinalen, kvartfinalen og semifinalen, inden det i finalen endte med et
hårfint nederlag på 10-12 i femte og afgørende sæt. Sølvmedalje til Leo efter en
fornem indsats.
Sidste spændende nyt fra BTK Grenå er, at man kan glæde sig over den rutinerede
divisionsspiller Frank Jensen , - efter 12-13 års pause fra bortennissporten, nu har
genoptaget træningen og er klar til at forstærke førsteholdet hen over foråret.
Projektet med motionsbordtennis for kvinder er kommet flyvende fra start, - hele 14
friske voksne piger har allerede været forbi Multisalen tirsdag aftener i løbet af januar
måned og tres+ afdelingen, der træner om formiddagen mandage og torsdage, har nu
rundet de 30 medlemmer, - der er trængsel ved de otte borde.